Gordon Kennedy er en dansk skuespiller og komiker, der blev uddannet fra Aarhus Teater i 1992. De fleste husker Gordon tilbage fra hans samarbejde med kollegaen og vennen Timm Vladimir i ungdomsprogrammet Transit og med deres geniale godnat-historier. De havde stor succes som duo, og kastede sig både over, komik, musik, tv og film.
44-årige Gordon Kennedy har medvirket i et hav af tv-serier som for eksempel ‘Bryggeren’, ‘Riget’ og ‘Langt fra Las Vegas’ og storfilm som ‘Pusher’, ‘Rembrandt’ og senest ‘Far til fire – på japansk’ og i ‘Alle for én’ – filmene.
A Mantastic World har fået sig en snak med Gordon Kennedy om påklædning, karriere, rollen som far og selverkendelse.
Hvad betyder dit udseende og dit look for dig?
Jeg har altid bildt mig selv ind, at min stil er casual. Altså et sted mellem moderne og kikset! Forleden var der en gammel veninde til min søster, der sagde ”Du har aldrig været med på moden” – og selvom det ikke betyder det store for mig, blev jeg alligevel stødt, fordi jeg tænker, hun altid har set på mig dengang som en tøj-kikset storebror til hendes veninde. Men mit look betyder ikke det store for mig, ment på den måde, at jeg alligevel skal lave mig om hele tiden, i kraft af mit arbejde. Men at være velsoigneret har altid betydet meget for mig. At man så ser lidt pjusket ud, det er sådan mit sind er. Det vil jeg gerne afspejle.
Når du står op om morgenen, hvordan beslutter du så, hvad du skal have på?
Først og fremmest tænker jeg på, hvad dagen skal bringe. Skal jeg til møde med nogle samarbejdspartnere, skal jeg på optagelser, til møde hos min revisor, eller skal jeg blot sidde derhjemme og skrive. Jeg klæder mig efter begivenhederne. Det er da klart, at jeg ikke tropper op til TV-optagelser i hullet T-shirt og snavsede jeans, – medmindre det er til ZULU og man SKAL se sådan ud!!! Pjat – jeg klæder mig efter omstændighederne, dermed ikke sagt at jeg har et hav af muligheder at vælge imellem. Jeg skifter jo ikke identitet i mit tøjvalg, men jeg klæder mig da efter de mennesker, jeg skal møde på dagen. Når jeg optræder om aftenen, så har jeg da for eksempel jakkesæt på, men altid bløde sko. Jeg hader stive sko. De giver mig en dårlig grounding, og får mig til at føle mig stram og stiv i det, og det afspejler min måde at være og agere på, på scenen, har jeg erfaret.
Hvilken kendt dansk mand, synes du har god stil og hvorfor?
Der er mange danske kendte mænd, der har en god stil. Casper Christensen har en god stil, synes jeg. Og det er fordi, han er blevet meget bevidst om, hvad han udstråler udadtil. Når man er så meget på, som han er, så er det nok naturligt at være meget mere bevidst om sin egen stil, og ikke gå på kompromis. Det er da også klart, at mange ser ham som et ikon. Også modebranchen, som formodentlig gerne vil give ham en masse tøj, som han kan gå i, for at markedsføre deres mærker. Det har jeg selv prøvet med omvendte fortegn engang. Jeg skulle bruge noget tøj til en enmandsforestilling, jeg lavede og gik op til et tøjfirma for at høre om mulighederne for et samarbejde. Jeg kunne få lov at låne tøjet og skulle aflevere det tilbage efter endt brug! Altså efter 34 forestillinger og ligeså mange tøjvask efter, skulle jeg op og aflevere tøjet igen. Som de sagde ”Vi giver ikke tøj ud til hvem som helst, men hvis du var Mads Mikkelsen kunne vi godt gøre det”.
Hvornår var du sidst virkelig vred?
Jeg bliver sjældent rigtig vred. Jeg bliver rigtig skuffet og ked af det i stedet. Jeg kan blive vred på afstand, og så får jeg min vrede ud gennem en mail eller et brev til rette vedkommende. Jeg synes det er vigtigt at sige fra, men jeg synes også, at man skal sige fra velbegrundet og velformuleret. Jeg kan ikke være velformuleret, når jeg er vred. Derfor skriver jeg min vrede ud i word, kigger på det, retter det til, og hvis jeg stadig mener det der står efter et par timer, så sender jeg det af sted. På hjemmefronten kommer vreden ud, det er klart. Ungerne og konen får sig en tur, som jeg ikke ville give til andre. Jeg tror, det er fordi man er tryg dér. De ved godt, når proppen ryger af, så er det bare et udbrud som falder ned igen, det gør jeg ikke på mit arbejde.
Hvornår var du sidst virkelig glad?
Jeg er altid glad, når jeg er i arbejde, og trist når jeg ikke er. Jeg føler, at jeg har fundet min rette hylde. Når mine ting bliver til noget, bliver jeg ovenud lykkelig for, at der er nogen, der vil være med til at realisere mine ting. Når jeg efter en lang periode med forskelligt arbejde kan slappe af på en ferie i udlandet med min familie, så er jeg virkelig glad. Det at have noget at glæde sig over og glæde sig til i fremtiden. Gode venner på besøg til middag kan gøre mig rigtig glad. Jeg er nået til det, jeg kalder ”no bullshit”-alderen. Jeg gider ikke at lave ting, jeg ikke har lyst til, og jeg gider ikke rende rundt og bitche på andre og være misundelig på andre i branchen. Jeg vil være glad for det, jeg selv har gang i, og det liv jeg lever nu. Det betyder ikke, at jeg ikke har drømme og håb for fremtiden, men jeg gider ikke bekymre mig om ting, jeg alligevel ikke kan lave om.
Det lykkes ikke altid, men det er min drøm, ikke at bekymre mig om det.
Hvis du kunne gøre noget om I dit liv eller din karriere, hvad skulle det så være?
Mange af mine kolleger, mig selv inklusiv, har altid været kede af de roller, de ikke får, eller de TV-serier de ikke er med i, og dermed den karriere de ikke fik. Jeg plejer at sige, at du i vores fag ikke kan skabe din egen karriere. Din karriere skaber sig selv. Der er så mange faktorer, der gør sig gældende. Man skal være heldig, at lige netop det job du er bedst til dukker op på det rigtige tidspunkt, hvor du søger det og kommer til en casting og får det! Fordi du kan vise dit potentiale i lige netop den rolle. Det er held og timing, der skaber din karriere. Et job fører som regel et andet job med sig, men man kan også lave en stor rolle på film eller tv, og så aldrig få mere ad den vej igen. Der er ingen garanti. Vi ser også rigtig mange fantastiske skuespillere blive bedre og bedre i kraft af de muligheder og erfaringer de får via TV- og filmarbejde. Jeg har prøvet at skulle vælge mellem to projekter, og jeg er da sikker på, at havde jeg valgt anderledes dengang, så havde min karriere set anderledes ud i dag. Ikke hverken værre eller bedre, men anderledes.
Du startede din karriere som komiker og lavede en del Stand-up, hvordan oplevede du overgangen fra det humoristiske til de mere seriøse roller? Var det svært at blive taget alvorligt?
Det er efterhånden rart at se, at man sagtens kan være stand-up komiker og samtidig lave film og teater ved siden af. Folk er efterhånden ligeglade med, hvilken baggrund du kommer fra. Kan du levere varen, så kan du levere varen. Derfor ser vi også mange stand-uppere, i stigende grad blive brugt til satire på tv, komedieserier og humoristiske film. At man har en uddannelse som skuespiller, behøver ikke nødvendigvis at betyde, at du er bedre til visse roller end for eksempel en stand-upper er. I bund og grund handler det om penge og popularitet, når man vælger, hvem der skal være med på hvilke projekter. Og derfor bruger man i høj grad folk, som i forvejen har en eksponering på TV til andre projekter, for at ”lokke” folk i teatret, i biffen eller til TV-stationerne. Folk vil se dem de kender, det må vi se i øjnene, selvom det kan være frustrerende som skuespiller ALDRIG at få lov til at slå igennem, eller i det mindste prøve kræfter med det, man er uddannet til!
Du har prøvet lidt af hvert i din karriere, hvad er dit næste mål?
Jeg er begyndt at indse at de store film- og tv-roller ikke kommer dumpende denne vej, og det er fint nok. Jeg har startet en virksomhed, hvor jeg laver små film for andre virksomheder til nettet o.s.v. Blandt andet har jeg produceret Linie 3’s indslag til storskærmen i deres seneste show. Med det her mener jeg, at det er vigtigt at holde sig i gang på en eller anden måde, for ikke at sidde derhjemme med mobilen i hånden og vente på at den ringer. Det bliver man deprimeret over. Så jeg har gjort det, at jeg har investeret i noget udstyr, som kan holde mig i gang – kreativt. Jeg filmer en masse, både for mig selv og også for andre. Jeg oprettede en facebook-gruppe, der hed ”Facebook Sketchshow”, hvor jeg uploadede små sketches på ugebasis. Dér følte jeg, at jeg var i gang og blev set af potentielle arbejdsgivere. Og jeg bilder mig ind, at netop derfor blev jeg kontaktet af teatre og skuespillere, der har brug for det, jeg har lært mig selv. Så nu er jeg målrettet gået ind i et samarbejde med andre filmfolk, om at realisere en idé jeg har til en spillefilm. Efter flere manuskurser og fordybelse i fortællekunst på film og Tv, er jeg i gang med mit første spillefilmsprojekt, som jeg håber bliver til noget. Der er lang vej endnu.
Det tager ca. 2 år at skrive et godt manuskript, og det skal det her blive, for jeg spiller naturligvis selv med.
Hvad er det bedste ved at være far?
Det bedste ved at være far er at flytte fokus fra sin egen navle og over på nogle mennesker, man vil gøre alt for. Klicheen er, at man først ved, hvad livet drejer sig om, når man får børn, men jeg plejer at sige, at det at få børn giver en ekstra dimension til tilværelsen. Der kommer en ny grundfarve på paletten, som man ikke kan forklare andre, der ikke selv har børn. Men de forstår, hvilken farve vi taler om, det sekund de selv får et barn! Det er også pisse irriterende at have børn! Børn har den evne til at vise dig sider af dig selv, du ikke bryder dig om. Det er pisse irriterende.
Hvad har du gang i for tiden? Hvad kan vi glæde os til?
Min verden er forbundet med meget overtro og hemmeligheder. Jeg hader simpelthen, at man i mit fag ikke må vide noget om noget, som en anden skuespiller har fået tilbudt. Uh, det er så hemmeligt. ”Jeg må ikke sige noget om det”, siger de altid. Men egentlig er det jo forståeligt nok, for mange gange bliver projektet alligevel ikke til noget, og så skal man måske bagefter ud, og fortælle det til alle dem, man lige har fortalt det til tidligere. Det er godt gammeldags træls! Så jeg kan ikke sige noget om, hvad jeg har gang i for tiden, – men det er fordi, der reelt set ikke er noget spændende at fortælle. Dog skal jeg lave teater i efteråret på Folketeatret, og så skal jeg forhåbentlig i gang med at realisere de mange ideer, jeg har til TV og Film i fremtiden, både som forfatter, skuespiller og instruktør – dog ikke samtidigt!
